Iskra Nordic

 

Vores immaterielle rettigheder
fournais a/s værner om sine immaterielle rettigheder. Denne side beskriver vores registrerede varemærker, materiale på denne hjemmeside og vores håndtering af tredjemands rettigheder på hjemmesiden.

Vores registrerede varemærker
fournais a/s er indehaver af følgende registrerede varemærker i Danmark og/eller EU:

FOURNAIS®
MRCD®
AC/DC-FEJLSTRØMSRELÆ®
IPS TAVLE®
MIT 6A710-SYSTEM®

Angivelserne nedenfor er summariske og ændrer ikke ved registreringernes ordlyd, omfang, territoriale udstrækning eller aktuelle status.

De ovennævnte varemærker anvendes af fournais a/s og, hvor relevant, af koncernforbundne selskaber, der anvender mærkerne med fournais a/s’ samtykke, som varemærker/kendetegn for følgende varer og/eller tjenesteydelser:

FOURNAIS®
Varemærket FOURNAIS® anvendes af fournais a/s og, hvor relevant, af koncernforbundne selskaber, der anvender mærket med fournais a/s’ samtykke som varemærke for elektriske og elektroniske apparater og instrumenter, herunder isolationsovervågningsudstyr, relæer, herunder beskyttelsesrelæer, overvågningsrelæer, generatorbeskyttelsesrelæer, transformerbeskyttelsesrelæer, motorbeskyttelsesrelæer, netudkoblingsrelæer, feederbeskyttelsesrelæer og ledningsdifferentialbeskyttelsesrelæer, fejlstrømsrelæer, måleudstyr, måletransformere, måleenheder, multiinstrumenter og effektanalysatorer, overvågningsudstyr, herunder udstyr til lokalisering af isolationsfejl, beskyttelsesudstyr, kontrol- og styreapparater, intelligente elektroniske enheder, sensorer, detektorer, tavleudstyr, alarmsystemer, kommunikationsmoduler, koblingsudstyr, moduler og eltavler til medicinske IT-systemer, medico testere samt laderegulatorer til EV og elektrisk installationsudstyr, samt for generatorer og nødstrømsløsninger, herunder elektricitetsgeneratorer, strømgeneratorer, nødstrømsgeneratorer, dieselgeneratorer og invertergeneratorer, synkrongeneratorer, roterende omformere og asynkronmotorer.

FOURNAIS® anvendes endvidere som varemærke for detail- og engroshandel, herunder online detail- og engroshandel, drift af webshop, import- og eksportagenturer samt reklame, marketing, online markedsføring, annoncering, kommerciel administration af websites og webshops og salgsfremmende virksomhed vedrørende de nævnte varer og tjenesteydelser.

FOURNAIS® anvendes desuden som varemærke for installation, idriftsættelse, vedligeholdelse, reparation og servicering samt konfiguration, parametrering, kalibrering, opdatering, udskiftning, fjernsupport, fjernovervåget vedligeholdelse og on-site service af elektriske og elektroniske apparater, instrumenter, anlæg og installationer, herunder isolationsovervågningsudstyr, fejlstrømsrelæer, måleudstyr, overvågningsudstyr, beskyttelsesudstyr, kontrolapparater, styreapparater, sensorer, detektorer, tavleudstyr, solcelleanlæg, bygningsautomatik og elektrisk installationsudstyr, samt transformer- og koblingsanlæg, transformerstationer, fordelingsanlæg, jordingsanlæg, nødstrøms- og reservekraftanlæg, SRO- og SCADA-anlæg, BMS-/CTS-løsninger, sikringsanlæg og elektriske installationer i medicinske områder.

FOURNAIS® anvendes endelig som varemærke for rådgivende ingeniørvirksomhed, teknisk rådgivning og teknisk projektplanlægning samt projektering, teknisk projekteringsledelse og bygherrerådgivning af teknisk art inden for elektroteknik, stærkstrøm, svagstrøm, energiforsyning, bygningsautomatik, solcelleanlæg og elektriske installationer, herunder automationsstrategi, dataopsamling, fjernkontrol, PLC- og SCADA-systemer, BMS-/CTS-løsninger, styrings- og reguleringsmetoder, sikringsanlæg, belysningsanlæg og intelligente bygningsinstallationer (IBI), herunder industriel analyse, energisyn, energiteknisk rådgivning, elektronikudvikling, komponentoptimering, udvikling af kundespecifikke elektronikmoduler, specialdesignede print og kredsløb, prototyping, integrationsløsninger, produktudvikling, systemintegration, teknisk test og dokumentation og teknisk rådgivning vedrørende isolationsovervågning, beskyttelsesudstyr og installationer, herunder installationer i medicinske områder.

FOURNAIS® anvendes af fournais a/s og, hvor relevant, af koncernforbundne selskaber, der anvender mærket med fournais a/s’ samtykke, både som selskabsnavnselement, som overordnet kommercielt kendetegn (house mark) i markedsføringen og særskilt som varemærke. Når FOURNAIS® anvendes særskilt som varemærke eller som overordnet kommercielt kendetegn (house mark), sker det som kendetegn for de ovenfor angivne varer og/eller tjenesteydelser og ikke blot som identifikation af virksomheden eller koncernen. De registrerede varemærker anvendes bl.a. på vores hjemmesider, i e-mails, i produktblade, teknisk dokumentation, tilbud, ordrebekræftelser, fakturaer, brugervejledninger, emballage og øvrigt salgs- og markedsføringsmateriale vedrørende de relevante varer og tjenesteydelser.

MRCD®
Varemærket MRCD® anvendes af fournais a/s og, hvor relevant, af koncernforbundne selskaber, der anvender mærket med fournais a/s’ samtykke som varemærke for modulære fejlstrømsafbrydere, fejlstrømsbeskyttelsesrelæer og fejlstrømsenheder til måling, overvågning og beskyttelse mod AC-, DC- og pulserende DC-fejlstrømme, herunder type A- og type B-løsninger, målestrømstransformere samt tilhørende udstyr til parameteropsætning, overvågning og integration i TN- og TT-systemer, industrielle installationer, kompakte eltavler, retrofit-løsninger og EV-ladeinstallationer.
MRCD® anvendes desuden som varemærke for teknisk rådgivning, teknisk support, teknisk projekteringsbistand, parameteropsætning, integration, fejlfinding og teknisk dokumentation vedrørende MRCD-løsninger, fejlstrømsbeskyttelse, fejlstrømsovervågning og selektiv afbrydelse i elektriske anlæg, installationer og maskinmiljøer.

AC/DC-FEJLSTRØMSRELÆ®
Varemærket AC/DC-FEJLSTRØMSRELÆ® anvendes af fournais a/s og, hvor relevant, af koncernforbundne selskaber, der anvender mærket med fournais a/s’ samtykke som varemærke for AC/DC-følsomme fejlstrømsafbrydere, fejlstrømsbeskyttelsesrelæer og elektrisk beskyttelsesudstyr til måling, registrering, overvågning og afbrydelse af AC-, DC- og pulserende DC-fejlstrømme, herunder modulære fejlstrømsafbrydere til industrielle installationer, kompakte eltavler, retrofit-løsninger, EV-ladestandere, laboratorier og andre følsomme installationer, samt tilhørende målestrømstransformere og koblingsudstyr.

IPS TAVLE®
Varemærket  IPS TAVLE® anvendes af fournais a/s og, hvor relevant, af koncernforbundne selskaber, der anvender mærket med fournais a/s’ samtykke som varemærke for eltavler, fordelingstavler og elektriske overvågnings- og beskyttelsessystemer til medicinske IT-systemer, herunder eltavler og tavleløsninger markedsført under varemærket IPS TAVLE® til forsyning af medicinske IT-systemer i gruppe 2-områder, alarmsystemer, omkoblingsudstyr, omskiftermoduler, transformertavler, transformere til medicinske IT-systemer samt tilhørende overvågnings-, alarm- og kontroludstyr til medicinske områder og til brug sammen med elektromedicinsk udstyr.
IPS TAVLE® anvendes endvidere som varemærke for installation, idriftsættelse, test, vedligeholdelse, reparation og servicering af eltavler og tavleløsninger markedsført under varemærket IPS TAVLE® samt for rådgivende ingeniørvirksomhed, teknisk rådgivning, projektering og teknisk support vedrørende elektriske installationer i medicinske områder iht. IEC DS/HD 60364-7-710, herunder operationsstuer, intensivafdelinger og andre gruppe 2-områder.

MIT 6A710-SYSTEM®
Varemærket MIT 6A710-SYSTEM® anvendes af fournais a/s og, hvor relevant, af koncernforbundne selskaber, der anvender mærket med fournais a/s’ samtykke som varemærke for elektriske systemer, tavler, moduler, transformere, alarmsystemer samt overvågnings- og kontroludstyr til medicinske IT-systemer og elektriske installationer i medicinske områder i overensstemmelse med IEC DS/HD 60364-7-710, herunder systemer til galvanisk adskillelse, isolationsovervågning, alarmsignalering og sikker strømforsyning i gruppe 2-områder og til brug sammen med elektromedicinsk udstyr.
MIT 6A710-SYSTEM® anvendes endvidere som varemærke for installation, idriftsættelse, test, vedligeholdelse, reparation og servicering af sådanne systemer, tavler, transformere og installationer i medicinske områder.

For alle de ovenfor nævnte registrerede varemærker gælder det, at de anvendes af fournais a/s og, hvor relevant, af koncernforbundne selskaber, der anvender mærkerne med fournais a/s’ samtykke, i erhvervsmæssig sammenhæng som kendetegn for de ovenfor angivne varer og/eller tjenesteydelser. De registrerede varemærker anvendes bl.a. på vores hjemmesider, i e-mails og, hvor relevant, i webshops, produktblade, teknisk dokumentation, tilbud, ordrebekræftelser, fakturaer, brugervejledninger, emballage og øvrigt salgs- og markedsføringsmateriale vedrørende de relevante varer og tjenesteydelser.

Andre mærker på hjemmesiden
Andre produktnavne, mærker og logoer, der omtales på hjemmesiden, tilhører deres respektive rettighedshavere og anvendes på den pågældende hjemmeside af det FOURNAIS®-brandede selskab, der driver hjemmesiden, som led i lovlig markedsføring, distribution og/eller salg af de relevante produkter og/eller tjenesteydelser. Disse tredjemandsmærker anvendes på hjemmesiden alene i det omfang, det er nødvendigt for at identificere eller henvise til produkter og/eller tjenesteydelser som tilhørende de pågældende mærkeindehavere og, hvor dette udtrykkeligt er angivet, for at beskrive den rolle, som det FOURNAIS®-brandede selskab, der driver hjemmesiden, har som forhandler, autoriseret forhandler, integrator, servicepartner, rådgiver eller anden lovlig kommerciel samarbejdspartner. Sådan brug indebærer ikke, at det pågældende FOURNAIS®-brandede selskab, fournais a/s eller andre selskaber i FOURNAIS®-koncernen påberåber sig ejerskab, varemærkeret eller anden immaterialret til disse mærker, og må ikke forstås som udtryk for anden kommerciel tilknytning, godkendelse, sponsorering eller koncernforbindelse ud over det udtrykkeligt angivne. Disse mærker er:

ATICS®
COMTRAXX®
ISOMETER®
ISOSCAN®
LINETRAXX®
NEPTUN®
POWERSCOUT®
UNIMET®

Tekster, billeder og øvrigt materiale
Tekster, billeder, tegninger, produktblade, brugervejledninger og andet materiale på denne hjemmeside tilhører fournais a/s, det pågældende FOURNAIS®-brandede selskab eller anvendes med tilladelse fra den relevante rettighedshaver, medmindre andet er angivet.
Uautoriseret erhvervsmæssig brug af vores registrerede varemærker eller andre kendetegn, herunder brug af identiske eller forvekslelige tegn for identiske eller lignende varer eller tjenesteydelser, kan udgøre en krænkelse af vores rettigheder.

Uautoriseret kopiering eller anden udnyttelse af materiale på hjemmesiden er ikke tilladt, medmindre brugen følger af gældende ret eller sker efter forudgående skriftligt samtykke.

Forhandleres brug af vores egne varemærker skal ske i overensstemmelse med vores til enhver tid gældende retningslinjer og eventuelle skriftlige aftaler. Co-branding eller anden brug af vores egne varemærker eller materiale i tredjemands markedsføring eller produkter kræver forudgående skriftlig aftale med fournais a/s.

0
    0
    Listen er tomProdukter